torsdag den 29. december 2011

Hvid dværgcypres - Chamaecyparis thyoides 'Top Point'


Denne lille hvide dværgcypres købte jeg hos købmanden i Ganløse før jul med henblik på at den skulle pynte som et lille juletræ i vinduet. Efter julen undersøgte jeg, hvilken stedstegrøn plante der var tale om.

Og ret fantastisk så har jeg fået en lille hvide dværgcypres, som klarer sig ned til plantezone 4 dvs. ned til -35°. Foreløbig så kommer den i en potte og kommer til at stå lidt beskyttet indtil foråret, hvorefter jeg skal have fundet en plads til den evt. i én af staudebedene, hvor den vil danne en dejlig baggrund.


Faktuelle oplysninger

  • Familie: cypres
  • Oprindelse: USA
  • Højde: 60-90 cm, gror ca. 8 cm pr. år, vokseform som et juletræ
  • Løvet: bløde blågrønne nåle, som bliver let bronzefarvede om vinteren
  • Type: stedsegrøn 
  • Placering: fugtig sandet jord med 4-6 timers sol
  • Plante zone: zone 4 (-34° til -29°) 
Bonus info
Kan klare mere tør jord end andre arter
Kan ikke klare at stå i skygge
God i staudebede, i grupper eller i krukker

tirsdag den 27. december 2011

Franske anemoner - Coronarius De Caen mixed


Ups! jeg fandt to poser anemone-knolde. Og jeg kan sørme ikke huske, hvornår de er indkøbt. Men de er nu plantet i græsplænebedet. Knoldene var lidt hårde og indtørrede, så jeg er spændt på om nedgravningen er "spildt mælk" - vi får se!


Faktuelle oplysninger
  • Familie: ranuncluceae (ranunkelfamilien)
  • Oprindelse: Tyrkiet 
  • Højde: 30 cm
  • Løvet: friskgrønt findelt løv  
  • Blomsten: enkle blomster med en sort midte med mørke støvtråde. Blomsterne er røde, hvide, violette og rosa 
  • Blomstringstidspunkt: april til juli
  • Type: knoldplante med en knoldformet rodstok
  • Placering:  sol/let skygge i almindelig havejord   
  • Formering: frø


Bonusinfo

Læg knoldene i vandbad i 24 timer før knoldende plantes. 
Må ikke plantes for dybt, da blomsterstænglerne så bliver ranglede.
Er ikke helt hårdfør. Knoldene kan evt. tages op og overvintres frostfrit 
Plantenavnets betydning: anemos (græsk) betyder vind og coronarius (latinsk) betyder kroneagtig

Clematis - The President


Clematisen The President har været beboer i haven i mange år, ja den var faktisk i haven, da vi flyttede ind. Den har stået i et bed, som var vildt og ved at blive overgroet af skvalderkål. Efter en redningsaktion er to planter befriet og plantet i det blå bed ved drivhuset.


Planen er, at de to clematis skal kravle op af et rionet, som er placeret på det nye stakit.


Faktuelle oplysninger
  • Familie: ranunculaceae (ranunkelfamilien)
  • Oprindelse: 
  • Højde: 2-4 m, moderat til normal slyngende vækst
  • Løvet: mørke grønt, som bliver bronzefarvet om efteråret
  • Blomsten: store blå blomster. Blomstrer på årets og sidste års skud
  • Blomstringstidspunkt: maj-juni-juli måned med en mindre genblomstring i august-september
  • Type: slyngplante
  • Placering: fugtighedsbevarende/næringsrig havejord i sol/halvskygge
  • Formering: nedkrogning
  • Beskæringstidspunkt: beskæringskode 2 


Bonusinfo
Beskæringskode 2; clematisen blomstrer på de sidste 30 cm af sidste års vækst. Man kan evt. foretage en studsning om foråret ved at skære dødt ved ned til det øverste, svulmende bladpar. Ved behov kan en foryngelsesbeskæring ske efter blomstringen, i slutningen af juni (sakset fra Clematis Danmarks hjemmeside)

Hos Clematis Danmark kan du se en mange oplysninger vedr. clematisens røgt og pleje herunder beskæringstidspunkter

Rhapsodie in blue


I efteråret 2011 etablerede jeg et blåt bed ved drivhuset og op af det nye statik. Og i det bed skulle der selvfølgelig plantes en blå rose - eller ihvert fald den mest blå rose, som til dato er fremavlet.

Rosen er plantet op af stakittet og jeg håber, at jeg med tiden kan "styre" grenene, sådan at den på det nærmeste kommer til at virke som en espalier-rose.

Billed lånt hos www.rosenposten.dk
Rosen er plantet efter alle forskrifter beskrevet at Ernst Jensen i bogen "Et liv med roser". Det indebar bl.a. at den har fået fjer fra en pude med i plantehullet. Fjerne giver god næring til de gode mikroorganismer i jorden.


Faktuelle oplysninger

  • Familie: rosaceae (rosenfamilien)
  • Forædler: Cowlishaw
  • Oprindelse: England 2003
  • Højde: 120x60 cm 
  • Løvet: lyst grønt - stiv og opret vækst med god forgrening 
  • Blomsten: Støvet blå/purpurviolet, som blegner til støvet violet. Blomsterne sidder i klaser og er letfyldte - 10-20 kronblade pr. blomst. Blomsten har en kraftig duft 
  • Blomstringstidspunkt: næsten altid i blomst og sætter ustandseligt nye skud med blomster i store klaser
  • Type: stedseblomstrende moderne rose
  • Placering: mindst 6 timers sol i veldrænet jord
Bonusinfo
Rosen kan anvendes i busket og bed, i gruppe på 3-5 roser, på espalier og stakit
Synonym; Frantasia

søndag den 25. december 2011

Bjergknopurt - Centaurea montana


En skøn staude, som har en rigtig lang blomstringstid. Hvis bjergknopurten klippes ned efter første blomstring, vil stauden blomstre til frosten tager den. Der er andre fordele ved at klippe stauden ned bl.a. der den en ivrig selvsåer og den bliver let angrebet af meldug.

Bjergknopurten står i det blå bed, hvor den tidligere har omkranset et rødt ahorn-træ, som blev fældet i foråret 2011.


Faktuelle oplysninger
  • Familie: Asteraceae (kurvblomstfamilie)
  • Oprindelse: central og sydeuropæiske bjergenge  
  • Højde: 30-80 cm, blomsterstænglerne har en tendens til at vælte
  • Løvet: grønt med kantet stængel
  • Blomsten: knoppen er knogle-skæl agtig. De blå blomster ligner kornblomstens blomster
  • Blomstringstidspunkt: juli-august - forlænges ved at klippe planten ned efter blomstring
  • Type: staude
  • Placering: sol til halvskygge i veldrænet jord
  • Formering: sideskud, deling og er en ivrig selvsåer


Bonusinfo
Blomsten er god til snit, men der er en tendens til, at myrer kan lide planten og derfor kan der nemt medbringes myrer i blomster, der tages ind til vasen

Husløg - Sempervivum


I haven findes én slags husløg, som jeg mener er den almindelige husløg, idet den har glatte randhårede blade med en brodagtig bladspids.


Husløggene var i haven, da vi overtog den. Dvs. at de var placeret i et stentrug på fod i garagen. Siden da har jeg plantet nogle stykker imellem sten i "sten-staudehaven", hvor de ynder at gro i næsten ingenting.


Faktuelle oplysninger
  • Familie: crassulaceae (stenurt)
  • Oprindelse: europæiske bjergegne
  • Højde: husløgget er ca. 5 cm høj og blomsten op til 40 cm
  • Løvet: rosetter med tykke og glatte randhårede blade med en brodagtig bladspids
  • Blomsten: rosetten blomstrer efter et par år med en rødlig blomst
  • Blomstringstidspunkt: juli-september. Efter blomstring dør den blomstrende roset
  • Type: rosetdannende stenbedsplante - stedsegrøn staude
  • Placering: veldrænet jord i sol - tåler ikke at stå i våd jord
  • Formering: deling, udløbere. Kan formeres med frø, men er oftest ikke besværret værd og de forskellige arter krydser sig, så det er ikke sikkert, at frøplanten ligner moderplanten

Bonusinfo
Der har været en del overtro bl.a. har husløg været plantet på hustage, da husløggene kunne beskytte mod lynedslag. Bladene har tidligere været brugt som plaster.

Sempervivum betyder "altid levende"

søndag den 18. december 2011

Broget benved - Euonymus fortunei


Sommeren 2011 fik jeg denne krybende broget vedbend fra mine forældres have. Det var en ekstra plante, som de havde stående i et af beddene. Mon ikke at det er plante fra en stikling, som min mor selv har stukket i jorden :-)


Benvedden er plantet for foden af rionettet med staudelathyrus og jeg håber, at den kan dække de "bare ben" på lathyrus'en. Og hvis den bliver for stor, så er den nem at studse og klippe i facon.

Planten er stedsegrøn og lyser med de hvidrandede blade dejligt op i den ellers "kedelige" vinterhave.
Planten kan anvendes som bunddække, er nem at formklippe og kan bruges som espalier


Faktuelle oplysninger

  • Familie; celastraceae - benved-familien
  • Oprindelse; Japan
  • Højde; 50-100 cm høj
  • Blomsten; grønne, så det er svært at få øje på dem. Frøstanden er koralrød og åbner sig i fire dele, så det er muligt at se de orangerøde kerner. Frøene modner sjældent i Danmark
  • Blomstringstidspunkt;
  • Type; stedsegrøn busk
  • Placering; ynder muldrig jord og kan placeres både i sol og i skygge.
  • Formering; stiklingeformering
Bonusinfo
Hele planten er giftig

søndag den 13. november 2011

Rosa forårsløg



Baggrund for anskaffelse og placering
Et godt tilbud i Bilka, Viborg var ikke til at stå for. 
Løgene er sat i den rosa/lyserøde del af husbedet.

Løgenes historie
Efter første dags veludført undervisning i elastisk taping d. 10.11.11, måtte jeg forbi Bilka i Viborg for at mærke lidt have. Claus Dalbys løgcollection stod på hylderne til 100 løg for 50,- kr, så jeg 'forkælede' mig selv med én kasse rosa forårsløg (og én kasse hvide forårsløg). 



Faktuelle oplysniger
Blomstringstiden afhænger af, hvor mange timers sol, der er på stedet, og om det er et koldt eller et varmt forår. Generelt kan siges, at narcisser og vibeæg blomstrer i april og tulipaner i maj. Prydløg blomstrer, alt efter art, i maj/juni.

Rosa collection 
Fritillaria meleagris, vibeæg – ca. 30 cm
Forgudet af de fleste. En smukkere blomst findes næsten ikke. Og så er den ternet! Blomstrer april.

Tulipan ‘Blue Diamond’ – ca. 50 cm
Som taget ud af et hollandsk blomstermaleri. Med god grund kaldes disse tulipaner også for pæonblomstrende! Blomstrer maj.

Tulipan ‘Maytime’ – ca. 50 cm
En liljeblomstrende tulipan, som skaber elegance og kontrast mellem de øvrige løgvækster. Blomstrer maj.

Tulipan ‘Barcelona’ ca. 50 cm
Denne pink tulipan bryder lidt og skaber en smule frækhed i ’det pæne selskab’! Blomstrer maj.

Tulipan ‘New Design’ – ca. 40 cm
En fin rosa tulipan, som man altid kan kende på løvet. Bladene er nemlig hvidstribede. Blomstrer maj.

Hvide forårsløg





Baggrund for anskaffelse og placering
Et godt tilbud i Bilka, Viborg var ikke til at stå for. 
Løgene er sat i den hvide del af husbedet.



Løgenes historie
Efter første dags veludført undervisning i elastisk taping d. 10.11.11, måtte jeg forbi Bilka i Viborg for at mærke lidt have. Claus Dalbys løgcollection stod på hylderne til 100 løg for 50,- kr, så jeg 'forkælede' mig selv med én kasse hvide forårsløg (og én kasse rosa forårsløg - se kommende indlæg). 




Faktuelle oplysninger
Nedenstående informationer er saxet fra Bilkas hjemmeside vedr. Claus Dalbys løgcollectioner

Blomstringstiden afhænger af, hvor mange timers sol, der er på stedet, og om det er et koldt eller et varmt forår. Generelt kan siges, at narcisser og vibeæg blomstrer i april og tulipaner i maj. Prydløg blomstrer, alt efter art, i maj/juni.

Hvid collection
Narcis ’Thalia’ – ca. 30 cm
En lille hvid narcis, som med sin diskrete fremtoning altid vækker stor opmærksomhed. Blomstrer april.

Narcis ’White Lion’ – ca. 45 cm
Denne narcis ligner ikke nogle af dem, man normalt kender. Med sin dobbelte blomst virker den vældig distinkt. Blomstrer april.

Narcis ’Mont Hood’ – ca. 45 cm
En hvid variant af den kendte nettogule påskelilje. Når blomsten springer ud, er den cremefarvet, men blegner til hvid. Blomstrer april.

Tulipan ‘Mount Tacoma’ – ca. 45 cm
Der er noget meget luksuriøst over dobbelte tulipaner, og denne cremehvide sort, er en af de allersmukkeste. Blomstrer maj.

Tulipan ‘Spring Green’ – ca. 50 cm
Et absolut ‘must’. Der er noget uhyre elegant og samtidig diskret over denne smukke tulipan i grønt og hvidt. Blomstrer maj.

fredag den 28. oktober 2011

Ærtecypres - Chamaecyparis pisifera 'Boulevard'

Baggrund for plantens anskaffelse og placering
Da jeg så ærtecypressen tænkte jeg, at de grå nåle passer perfekt ind i det blå og sølvfarvede bed. Og da den kun er 10-15 cm høj, så varer det nogle år før den fylder for meget i bedet. Jeg fandt et eksemplar, som er lidt flad i strukturen og håbede derfor, at den forbliver lidt flad i væksten.


Plantens historie
Jeg fandt planten på bud - 18,- kr i SuperBedst i Slangerup!


Faktuelle oplysninger

  • Familie: cypres
  • Oprindelse: Japan
  • Højde: 1-1,5 m, langsomt 
  • voksende 
  • (6-10 cm om året)  med kegleformet vækst, hmm
  • Løvet: stålblå nåle om sommeren, mere grålige om vinteren
  • Type: stedsegrøn 
  • Frugt: uanseelige
  • Placering:  sol/halvskygge i almindelig havejord   
  • Formering: stiklingeformering i juni-august

søndag den 23. oktober 2011

Storkenæb - Geranium renardii (Phillippe Vapelle)



Baggrund for plantens anskaffelse og placering
Storkenæben er købt for mange år siden og har blå blomster. Derfor er den placeret i det blå bed.

Den har stået trangt i potten, så den voksede nærmest i to lag. Det blev til hele seks plantestykker efter at spaden havde kløvet planteklumpen!

Foto af blomsten kan ses på bloggen H(e)aven - den blå storkenæb i blomst, som ses i højre margen.


Plantens historie
Planten er købt i A&S planteskole i Asperup på Fyn, da vi boede der. Planten har siden stået i en potte og jeg kendte ikke dens navn. Indtil idag hvor planten skal plantes ud i det blå bed og jeg finder en plantepind langt nede i potten, som Arne har skrevet Geranium renardii på, men desværre ikke efternavnet.

Ved at google Geranium renardii finder jeg en storkenæb, som meget ligner min og jeg tror derfor, at det er en Geranium renardii Philippe Vapelle.


Faktuelle oplysninger
  • Familie: storkenæb
  • Oprindelse: Europa, Asien og Nordamerika 
  • Højde: 30 cm
  • Løvet: grå-grønt løv
  • Blomsten: blå blomster med tydelige mørke årer
  • Blomstringstidspunkt: maj-juni 
  • Type: flerårig staude
  • Placering: trives i fuld sol til let skygge  
  • Formering: deling

Prydløg - Allium albopilosum syn. Allium cristophii

Baggrund for plantens anskaffelse og placering
Har 10 Allium nigrum og finder dem utrolig dekorative i bedet. Jeg ønskede mig derfor flere prydløg.

Der er plantet 4 + 5 + 5 prydløg tre forskellige steder i husbedet i den lyserøde ende.



Plantens historie
Løggene har jeg fået af svigermor som værtindegave efter ønske (set i tilbudsavisen fra Bilka).



Faktuelle oplysninger
  • Familie: lilje
  • Oprindelse: Persien ?? 
  • Højde: 40-50 cm
  • Løvet: blågrønt løv 
  • Blomsten: lyserød/violet blomst  
  • Blomstringstidspunkt: juni, derefter står de smukke frøstande og pynter i bedet
  • Type: prydløg
  • Placering:  sol i almindelig havejord   
  • Formering: frø (skal stratificeres), løgget sættes i september-december
  • Obs! tiltrækker bier og insekter (sommerfugle)

  • Obs! bliver ikke spist af hjorte

    •  

    lørdag den 22. oktober 2011

    Sibirisk portulak - Claytonia sibirica/Montia sibirica



    Baggrund for plantens anskaffelse og placering
    Hanne med bloggen Hanne i haven delte gavmildt ud af denne søde sibiriske portulak.


    De to planter er plantet i husbedet for fødderne af klematis'sene som gror i rionettet.


    Plantens historie
    Hanne inviterede til åben bloggerhave og vi fik stort set alle et stykke med hjem af denne lille skønhed. 


    Hanne har skrevet et indlæg om planten her og her.


    Faktuelle oplysninger
    • Familie: portulak familien
    • Oprindelse: Sibirien og det vestige Nordamerika  
    • Højde: 15 cm
    • Løvet: mørkgrønt kødfyldt løv 
    • Blomsten: lyserød lille blomst (8-20 mm)
    • Blomstringstidspunkt: april-september
    • Type: staude og/eller et-årig (bunddække)
    • Placering: trives bedst i fugtig skygge. Kan gro i de fleste jordtyper samt i sol og halvskygge
    • Formering: deling, frø som er selv-fertile



  • Bonusinfo
  • Kan spises både rå og dampet som spinat  


  • Kært barn har mange navne på engelsk; Siberian Spring Beauty, Siberian Miner's Lettuce, Candy Flower, Pink Purslane
  •  
  • Katteurt - Nepeta faassenii Six hills Giants

    Baggrund for anskaffelse og placering
    Lene fra bloggen Bag havelågen var med en tur rundt i haven og spurgte, om jeg havde lyst til en katteurt til mit kommende blå bed. Jeg var straks fyr og flamme og takkede ja tak :-)


    Plantens historie
    I den tidligere have på Fyn havde jeg indkøbt katteurten til at omkrandse et rosenbed. Men jeg fik aldrig et stykke plante med hertil. Derfor var det rigtigt dejligt, da Lene tilbød mig en plante fra hendes have.


    Lene har gravet to store planteklumper op og de kan sagtens deles i flere. De skal plantes i det kommende blå og sølvgrå bed.


    Faktuelle oplysninger

    • Familie: læbeblomstfamilien
    • Oprindelse: Nordamerika
    • Højde: 30-50 cm
    • Løvet: mørkgrønt løv med et sølvagtigt skær  
    • Blomsten: blå/lilla læbeblomst (se evt. her)
    • Blomstringstidspunkt: juni-august/september
    • Type: staude
    • Placering: trives i sol, men kan også stå i let skygge. Kan gro i de fleste jordtyper
    • Formering: deling 
  • Bonusinfo
  • Når løvet berøres frigives en duft

    fredag den 21. oktober 2011

    Blåskæg - Caryopteris 'Heavenly blue'



    Baggrund for anskaffelse og placering
    Jeg lavede en stikling af en blåskæg fra en tidligere kollega's have og den flyttede med hertil haven. Men i sommers fik den for trange kår eller fik for meget frost og gik ud. Siden da har jeg ønsket mig en ny.


    Planten er placeres i det blå/sølvfarvede bed



    Plantens historie
    Blåskæg er købt i Planteoasen, Ballerup i september 2011. Dels fordi jeg ønskede mig en ny, den var på bud og så havde den et navn, som ikke var til at komme uden om nemlig Heavenly Blue :-)



    Faktuelle oplysninger
    • Familie: jernurt
    • Oprindelse: Østasien
    • Højde: 1 m høj og 1 m bred
    • Løvet: grågrønt løv  
    • Blomsten: blå
    • Blomstringstidspunkt: september-oktober
    • Type: løvfældende busk, som ikke behøver beskæring (frostødelagte sommerskud beskæres)
    • Placering: trives i sol i god veldrænet og næringsrig jord 
    • Formering: stiklingeformering (frøformering er usikker)
    Bonusinfo 
    Kan være frostfølsom og DK er nordgrænsen for planten
    Tiltrækker sommerfugle og bier

    onsdag den 21. september 2011

    Blog award

    Hurra, jeg har fået en award fra Line fra Fauerflora - mange tak :-)

    Da jeg oprettede denne blog var det egentligt fordi, at jeg ikke kunne få sider eller faner til at virke på min første blog. Jeg ville gerne benytte bloggen som et slags opslagsværk over de planter, som jeg har i haven.

    At andre bloggere finder det interessant at følge denne blog, er jo bare rigtig dejligt - I skal alle være så velkomne til at finde informationer, om de planter jeg får beskrevet her. Så Line mange tak for awarden - den er jeg rigtig glad for.



    Awarden gives videre til;

    Tim; fordi Tim skriver så ærligt omkring haven og familielivet i og omkring haven

    Hanne; fordi Hanne var modig og som den første haveblogger inviterede til åben blogger-have

    Marianne; fordi Marianne tør skrive ærligt ud fra egne erfaring og forholder sig personligt og terapeutisk til haven


    Signe; fordi Signe har nået så meget i hendes, som kun vi andre kan drømme om at nå


    Her kommer reglerne til award-stafetten: 

    • Awarden gives til tre-fem bloggere, som har under 100 faste læsere
    • Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden
    • Du linker til den, som du har fået awarden af samt til de tre-fem blogs, som du har udvalgt

    tirsdag den 20. september 2011

    Solhat - Rudbeckia triloba

    Baggrund for anskaffelse og placering
    Til åben bloggerhave hos Hanne stod de fine gule sole med sort midte og fristede. Og selvfølgelig skal den stå i det solskinsgule forhavebed.

    Plantens historie
    Ja, plantens oldemor stammer fra USA - se Hannes historie om planten her.



    Faktuelle oplysninger

    • Familie: asters ??
    • Oprindelse: Nordamerika
    • Højde: 90-100 cm
    • Løvet: grønt løv  
    • Blomsten: gul med sort øje
    • Blomstringstidspunkt: september-oktober
    • Type: to til flerårig staude
    • Placering: trives i sol, men kan også stå i let skygge i god næringsrig jord 
    • Formering: deling og selvsåer