søndag den 25. december 2011

Husløg - Sempervivum


I haven findes én slags husløg, som jeg mener er den almindelige husløg, idet den har glatte randhårede blade med en brodagtig bladspids.


Husløggene var i haven, da vi overtog den. Dvs. at de var placeret i et stentrug på fod i garagen. Siden da har jeg plantet nogle stykker imellem sten i "sten-staudehaven", hvor de ynder at gro i næsten ingenting.


Faktuelle oplysninger
  • Familie: crassulaceae (stenurt)
  • Oprindelse: europæiske bjergegne
  • Højde: husløgget er ca. 5 cm høj og blomsten op til 40 cm
  • Løvet: rosetter med tykke og glatte randhårede blade med en brodagtig bladspids
  • Blomsten: rosetten blomstrer efter et par år med en rødlig blomst
  • Blomstringstidspunkt: juli-september. Efter blomstring dør den blomstrende roset
  • Type: rosetdannende stenbedsplante - stedsegrøn staude
  • Placering: veldrænet jord i sol - tåler ikke at stå i våd jord
  • Formering: deling, udløbere. Kan formeres med frø, men er oftest ikke besværret værd og de forskellige arter krydser sig, så det er ikke sikkert, at frøplanten ligner moderplanten

Bonusinfo
Der har været en del overtro bl.a. har husløg været plantet på hustage, da husløggene kunne beskytte mod lynedslag. Bladene har tidligere været brugt som plaster.

Sempervivum betyder "altid levende"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar