Her vil jeg skrive om de havebøger og magasiner, som jeg har på boghylden eller bøger, som jeg ønsker mig.
Prydhaven
Et liv med roser
af Ernst Jensen
fra forlaget Klematis
Bogen er en julegave fra mine forældre 2011. Ernst Jensen deltog med smykker til en julemesse og havde bogen stående i et hjørne. Ernst har signeret bogen til mig.
Bogen om roser er et must, hvis man har behov for rosenviden og som chefgartner Torben Lauritzen fra Den geografiske Have i Kolding siger: "det er den bedste bog der er skrevet om rosendyrkning i Danmark".
Uddrag fra bagsiden på bogen: "Plantning, gødskning, sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse samt beskæring er alt sammen emner, der udførligt bliver beskrevet i bogens grundige dyrkningsvejledninger. Følger man den, burde succesen være hjemme"
Desuden fortæller Ernst om hans og hustruen Birthes have ved Ribe bl.a. om hvordan haven er blevet til og hvilke roser han holder af i haven.
Urtehaven
Økologisk have - selvforsyning til husbehov
af Jens Juhl og Sølva Falgren
fra forlaget Koustrup og Co
Bogen er en julegave 2011 fra Phillip. Se en anmeldelse/pressemedelse her.
Bogen indeholder en lang række nyttige oplysninger ift. at dyrke økologisk have - primært nyttehave. Der er oplysninger til både novicen og til den mere erfarne havebruger skrevet i et sprog og med vendinger, som kan forståes af alle.
Bag på bogen står; "Her fortælles bl.a. om den økologiske metode, planlægning af køkkenhaven, højbede og sædskifte, grønsagerne, naboplantning, blomster, som skadedyrene ikke kan lide, biplanter, gødning og grøngødning, kompostering, drivhus og drivbænk, krukker og potter, staudehavens betydning for den økologiske have samt høns og bier"
Bogen kan bruges som opslagsværk og jeg tror helt sikkert, at den bliver min "bibel" hvis jeg kommer igang med at dyrke nyttehave.
Den nemme køkkenhave
af Clare Matthews
fra forlaget New Holland Publisher
I Bilka i sommeren 2011 fandt jeg bogen "den nemme køkkenhave" . Det er en rigtig nybegynder bog, som er let læst. Men den giver svar på en del af de spørgsmål, som jeg har i forbindelse med etablering af en køkkenhave bl.a. hvor høje og hvor store skal højebede være for at være praktiske, hvor brede skal gangene være og med hvilket materiale, hvordan skal bedene vedligeholdes og gødes og hvor mange bede skal der til, for at sikre et sædskifte.
Og mange flere spørgsmål - og jeg kan anbefale bogen, hvis du skal igang med anlæggelse af en køkkenhave.
Jeg har brug for at skadedyrsbekæmpelse
SvarSlet