lørdag den 1. juni 2013

Malva Sylvetris 'Mystic Merlin'

Til haveblogtræf hos Signe sidste sommer var jeg så heldig at få frø af Rose til denne smukke plante; Malva Sylvetris 'Mystic Merlin'.
Frøene er sået indendøre i februar (huske at skille "frøringene" og så de små frø enkeltvis) og de spirrede rigtig hurtig. Frølingerne blev priklet ud i single potter kort efter og midt april flyttet til det uopvarmede drivhus. Første blomst viste sig sidst i maj.

Når jeg ser på internettet, så er det en staude (perennial), som kan trives i plantezone 5-8 (DK ligger i zone 6-8 alt efter om man ser i engelsk eller amerikansk litteratur). Hos Rose visnede planten dog ned efter første år i krukker, så jeg er spændt på, hvordan den vil arte sig her hos mig.

Ændring på denne blog
Mine intentioner om at skrive faktuelle data (familie, groforhold mm) om hver planter, må jeg sande er for ambitiøse - det tager mere tid at finde oplysningerne end jeg vil prioritere. Jeg vil derfor i fremtiden skrive om hver plante, som jeg har eller får, således at det bliver en slags "database" over de planter, som jeg har i haven.