tirsdag den 27. december 2011

Rhapsodie in blue


I efteråret 2011 etablerede jeg et blåt bed ved drivhuset og op af det nye statik. Og i det bed skulle der selvfølgelig plantes en blå rose - eller ihvert fald den mest blå rose, som til dato er fremavlet.

Rosen er plantet op af stakittet og jeg håber, at jeg med tiden kan "styre" grenene, sådan at den på det nærmeste kommer til at virke som en espalier-rose.

Billed lånt hos www.rosenposten.dk
Rosen er plantet efter alle forskrifter beskrevet at Ernst Jensen i bogen "Et liv med roser". Det indebar bl.a. at den har fået fjer fra en pude med i plantehullet. Fjerne giver god næring til de gode mikroorganismer i jorden.


Faktuelle oplysninger

  • Familie: rosaceae (rosenfamilien)
  • Forædler: Cowlishaw
  • Oprindelse: England 2003
  • Højde: 120x60 cm 
  • Løvet: lyst grønt - stiv og opret vækst med god forgrening 
  • Blomsten: Støvet blå/purpurviolet, som blegner til støvet violet. Blomsterne sidder i klaser og er letfyldte - 10-20 kronblade pr. blomst. Blomsten har en kraftig duft 
  • Blomstringstidspunkt: næsten altid i blomst og sætter ustandseligt nye skud med blomster i store klaser
  • Type: stedseblomstrende moderne rose
  • Placering: mindst 6 timers sol i veldrænet jord
Bonusinfo
Rosen kan anvendes i busket og bed, i gruppe på 3-5 roser, på espalier og stakit
Synonym; Frantasia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar