Baggrund for anskaffelse og placering
Et godt tilbud i Bilka, Viborg var ikke til at stå for.
Løgene er sat i den hvide del af husbedet.
Løgenes historie
Efter første dags veludført undervisning i elastisk taping d. 10.11.11, måtte jeg forbi Bilka i Viborg for at mærke lidt have. Claus Dalbys løgcollection stod på hylderne til 100 løg for 50,- kr, så jeg 'forkælede' mig selv med én kasse hvide forårsløg (og én kasse rosa forårsløg - se kommende indlæg).
Faktuelle oplysninger
Nedenstående informationer er saxet fra Bilkas hjemmeside vedr. Claus Dalbys løgcollectioner
Blomstringstiden afhænger af, hvor mange timers sol, der er på stedet, og om det er et koldt eller et varmt forår. Generelt kan siges, at narcisser og vibeæg blomstrer i april og tulipaner i maj. Prydløg blomstrer, alt efter art, i maj/juni.
Hvid collection
Narcis ’Thalia’ – ca. 30 cm
En lille hvid narcis, som med sin diskrete fremtoning altid vækker stor opmærksomhed. Blomstrer april.
Narcis ’White Lion’ – ca. 45 cm
Denne narcis ligner ikke nogle af dem, man normalt kender. Med sin dobbelte blomst virker den vældig distinkt. Blomstrer april.
Narcis ’Mont Hood’ – ca. 45 cm
En hvid variant af den kendte nettogule påskelilje. Når blomsten springer ud, er den cremefarvet, men blegner til hvid. Blomstrer april.
Tulipan ‘Mount Tacoma’ – ca. 45 cm
Der er noget meget luksuriøst over dobbelte tulipaner, og denne cremehvide sort, er en af de allersmukkeste. Blomstrer maj.
Tulipan ‘Spring Green’ – ca. 50 cm
Et absolut ‘must’. Der er noget uhyre elegant og samtidig diskret over denne smukke tulipan i grønt og hvidt. Blomstrer maj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar