fredag den 28. oktober 2011

Ærtecypres - Chamaecyparis pisifera 'Boulevard'

Baggrund for plantens anskaffelse og placering
Da jeg så ærtecypressen tænkte jeg, at de grå nåle passer perfekt ind i det blå og sølvfarvede bed. Og da den kun er 10-15 cm høj, så varer det nogle år før den fylder for meget i bedet. Jeg fandt et eksemplar, som er lidt flad i strukturen og håbede derfor, at den forbliver lidt flad i væksten.


Plantens historie
Jeg fandt planten på bud - 18,- kr i SuperBedst i Slangerup!


Faktuelle oplysninger

  • Familie: cypres
  • Oprindelse: Japan
  • Højde: 1-1,5 m, langsomt 
  • voksende 
  • (6-10 cm om året)  med kegleformet vækst, hmm
  • Løvet: stålblå nåle om sommeren, mere grålige om vinteren
  • Type: stedsegrøn 
  • Frugt: uanseelige
  • Placering:  sol/halvskygge i almindelig havejord   
  • Formering: stiklingeformering i juni-august

søndag den 23. oktober 2011

Storkenæb - Geranium renardii (Phillippe Vapelle)



Baggrund for plantens anskaffelse og placering
Storkenæben er købt for mange år siden og har blå blomster. Derfor er den placeret i det blå bed.

Den har stået trangt i potten, så den voksede nærmest i to lag. Det blev til hele seks plantestykker efter at spaden havde kløvet planteklumpen!

Foto af blomsten kan ses på bloggen H(e)aven - den blå storkenæb i blomst, som ses i højre margen.


Plantens historie
Planten er købt i A&S planteskole i Asperup på Fyn, da vi boede der. Planten har siden stået i en potte og jeg kendte ikke dens navn. Indtil idag hvor planten skal plantes ud i det blå bed og jeg finder en plantepind langt nede i potten, som Arne har skrevet Geranium renardii på, men desværre ikke efternavnet.

Ved at google Geranium renardii finder jeg en storkenæb, som meget ligner min og jeg tror derfor, at det er en Geranium renardii Philippe Vapelle.


Faktuelle oplysninger
  • Familie: storkenæb
  • Oprindelse: Europa, Asien og Nordamerika 
  • Højde: 30 cm
  • Løvet: grå-grønt løv
  • Blomsten: blå blomster med tydelige mørke årer
  • Blomstringstidspunkt: maj-juni 
  • Type: flerårig staude
  • Placering: trives i fuld sol til let skygge  
  • Formering: deling

Prydløg - Allium albopilosum syn. Allium cristophii

Baggrund for plantens anskaffelse og placering
Har 10 Allium nigrum og finder dem utrolig dekorative i bedet. Jeg ønskede mig derfor flere prydløg.

Der er plantet 4 + 5 + 5 prydløg tre forskellige steder i husbedet i den lyserøde ende.



Plantens historie
Løggene har jeg fået af svigermor som værtindegave efter ønske (set i tilbudsavisen fra Bilka).



Faktuelle oplysninger
  • Familie: lilje
  • Oprindelse: Persien ?? 
  • Højde: 40-50 cm
  • Løvet: blågrønt løv 
  • Blomsten: lyserød/violet blomst  
  • Blomstringstidspunkt: juni, derefter står de smukke frøstande og pynter i bedet
  • Type: prydløg
  • Placering:  sol i almindelig havejord   
  • Formering: frø (skal stratificeres), løgget sættes i september-december
  • Obs! tiltrækker bier og insekter (sommerfugle)

  • Obs! bliver ikke spist af hjorte

    •  

    lørdag den 22. oktober 2011

    Sibirisk portulak - Claytonia sibirica/Montia sibirica



    Baggrund for plantens anskaffelse og placering
    Hanne med bloggen Hanne i haven delte gavmildt ud af denne søde sibiriske portulak.


    De to planter er plantet i husbedet for fødderne af klematis'sene som gror i rionettet.


    Plantens historie
    Hanne inviterede til åben bloggerhave og vi fik stort set alle et stykke med hjem af denne lille skønhed. 


    Hanne har skrevet et indlæg om planten her og her.


    Faktuelle oplysninger
    • Familie: portulak familien
    • Oprindelse: Sibirien og det vestige Nordamerika  
    • Højde: 15 cm
    • Løvet: mørkgrønt kødfyldt løv 
    • Blomsten: lyserød lille blomst (8-20 mm)
    • Blomstringstidspunkt: april-september
    • Type: staude og/eller et-årig (bunddække)
    • Placering: trives bedst i fugtig skygge. Kan gro i de fleste jordtyper samt i sol og halvskygge
    • Formering: deling, frø som er selv-fertile



  • Bonusinfo
  • Kan spises både rå og dampet som spinat  


  • Kært barn har mange navne på engelsk; Siberian Spring Beauty, Siberian Miner's Lettuce, Candy Flower, Pink Purslane
  •  
  • Katteurt - Nepeta faassenii Six hills Giants

    Baggrund for anskaffelse og placering
    Lene fra bloggen Bag havelågen var med en tur rundt i haven og spurgte, om jeg havde lyst til en katteurt til mit kommende blå bed. Jeg var straks fyr og flamme og takkede ja tak :-)


    Plantens historie
    I den tidligere have på Fyn havde jeg indkøbt katteurten til at omkrandse et rosenbed. Men jeg fik aldrig et stykke plante med hertil. Derfor var det rigtigt dejligt, da Lene tilbød mig en plante fra hendes have.


    Lene har gravet to store planteklumper op og de kan sagtens deles i flere. De skal plantes i det kommende blå og sølvgrå bed.


    Faktuelle oplysninger

    • Familie: læbeblomstfamilien
    • Oprindelse: Nordamerika
    • Højde: 30-50 cm
    • Løvet: mørkgrønt løv med et sølvagtigt skær  
    • Blomsten: blå/lilla læbeblomst (se evt. her)
    • Blomstringstidspunkt: juni-august/september
    • Type: staude
    • Placering: trives i sol, men kan også stå i let skygge. Kan gro i de fleste jordtyper
    • Formering: deling 
  • Bonusinfo
  • Når løvet berøres frigives en duft

    fredag den 21. oktober 2011

    Blåskæg - Caryopteris 'Heavenly blue'



    Baggrund for anskaffelse og placering
    Jeg lavede en stikling af en blåskæg fra en tidligere kollega's have og den flyttede med hertil haven. Men i sommers fik den for trange kår eller fik for meget frost og gik ud. Siden da har jeg ønsket mig en ny.


    Planten er placeres i det blå/sølvfarvede bed



    Plantens historie
    Blåskæg er købt i Planteoasen, Ballerup i september 2011. Dels fordi jeg ønskede mig en ny, den var på bud og så havde den et navn, som ikke var til at komme uden om nemlig Heavenly Blue :-)



    Faktuelle oplysninger
    • Familie: jernurt
    • Oprindelse: Østasien
    • Højde: 1 m høj og 1 m bred
    • Løvet: grågrønt løv  
    • Blomsten: blå
    • Blomstringstidspunkt: september-oktober
    • Type: løvfældende busk, som ikke behøver beskæring (frostødelagte sommerskud beskæres)
    • Placering: trives i sol i god veldrænet og næringsrig jord 
    • Formering: stiklingeformering (frøformering er usikker)
    Bonusinfo 
    Kan være frostfølsom og DK er nordgrænsen for planten
    Tiltrækker sommerfugle og bier

    onsdag den 21. september 2011

    Blog award

    Hurra, jeg har fået en award fra Line fra Fauerflora - mange tak :-)

    Da jeg oprettede denne blog var det egentligt fordi, at jeg ikke kunne få sider eller faner til at virke på min første blog. Jeg ville gerne benytte bloggen som et slags opslagsværk over de planter, som jeg har i haven.

    At andre bloggere finder det interessant at følge denne blog, er jo bare rigtig dejligt - I skal alle være så velkomne til at finde informationer, om de planter jeg får beskrevet her. Så Line mange tak for awarden - den er jeg rigtig glad for.



    Awarden gives videre til;

    Tim; fordi Tim skriver så ærligt omkring haven og familielivet i og omkring haven

    Hanne; fordi Hanne var modig og som den første haveblogger inviterede til åben blogger-have

    Marianne; fordi Marianne tør skrive ærligt ud fra egne erfaring og forholder sig personligt og terapeutisk til haven


    Signe; fordi Signe har nået så meget i hendes, som kun vi andre kan drømme om at nå


    Her kommer reglerne til award-stafetten: 

    • Awarden gives til tre-fem bloggere, som har under 100 faste læsere
    • Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden
    • Du linker til den, som du har fået awarden af samt til de tre-fem blogs, som du har udvalgt