fredag den 5. august 2011

Hvid fredløs - Lysimachia clethroides



Baggrund for anskaffelse og placering
En hvid fordringsløs staude, som jeg har set mig lun på tidligere. Den skal sandsynligvis placeres i husbedet, men da den tåler en del skygge, må det gerne være bag et espalier eller en høj staude. Foreløbig får den plads i børnehaven. 


Plantens historie
Jeg har set mig lun på den på diverse blogs og har tænkt, at den må jeg eje. Ninna og Ejvind i Ravnstrup havde den til salg, så vupti var den på trillebøren!


Faktuelle oplysninger
  • Familie: primulaceae (kodriver-familien)   
  • Oprindelse: fugtige marker, bjergskråninger og i skove i Nordkina, Korea og Japan 
  • Højde: 70-80 cm
  • Løvet: lancetformede mørkegrønne blade
  • Blomsten: hvide blomster i et spir
  • Blomstringstidspunkt: juli-august/september 
  • Type: flerårig staude
  • Placering: trives i fuld sol til dyb skygge, men halvskygge under lette træer passer den bedst a la en lys skovbund
  • Formering: deling, frø er golde.  Planten spreder sig med højtliggende rødder, men er nem at styre, idet de nye skud er lette at trække op
Bonusinfo
På engelsk kaldes planten for 'Gooseneck loosestrife' 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar